En case fra det virkelige liv
Maxi Zoo er blandt de største detailkæder i Danmark inden for artikler til kæledyr. Kæden, der består af 22 butikker, modtog i 2009 Gazelle-prisen, bl.a. fordi de i årets løb åbnede hele fem nye butikker. Maxi Zoo har planer om at nå op på 50 butikker i løbet af de næste fem år.
Add Value har samarbejdet med Maxi Zoo, som med sin store geografiske spredning stod over for en udfordring med hensyn til at samle organisationen. Maxi Zoo efterspurgte en effektiv måde til deling af den enorme mængde af viden, som er til stede i organisationen. Samtidig ønskede de at styrke fællesskabsfølelsen i kæden.
Add Value gennemførte en række analyser af Maxi Zoo’s behov og mål og fik kortlagt, hvilken viden der var til stede, og hvem der havde brug for den. Resultaterne blev sammenholdt med kædens målsætninger, og en løsningsmodel blev udarbejdet.
Løsningen
Projektet udmundede i en videnportal, hvor alle manualer, procedurer og informationer om dyr og foder blev tilgængelige for alle Maxi Zoo’s medarbejdere. Desuden skabte Add Value et forum, hvor medarbejderne har mulighed for at stille spørgsmål, komme med inspiration og holde sig opdaterede. Ligeledes er kædens værdier, mission og vision blevet ekspliciteret, hvilket gør det nemmere for den enkelte medarbejder at føle organisationens ånd.
Løsningen indeholdte også e-learning med nogle online-baserede prøver, som alle medarbejdere skal bestå. Prøverne er holdt i en tone, så medarbejderne synes, det er sjovt – ja, der er faktisk gået sport i det. Med prøverne kan vidensniveauet måles, og ledelsen får overblik over, hvor der uddannelsesmæssigt kan sættes ind.
Resultatet
Effekten af videndelingsprocessen er ikke til at overse. Oplæringstiden af nye medarbejdere er reduceret med 20 procent, ressourcerne til oplæring er faldet med 30 procent, sygefraværet er faldet med 50 procent, og hver medarbejder besøger i gennemsnit portalen 1,8 gang pr. arbejdsdag.
Add Value har med videnportalen givet Maxi Zoo et værktøj, som gør det nemmere for kæden at opnå dens mål om at åbne 50 butikker.
Tonny Nielsen, kædedirektør i Maxi Zoo, udtaler:
”Med videnportalen har vi i ledelsen fået et værktøj, der understøtter vores strategi, og som forbedrer vores kommunikation med butikkerne og med den enkelte medarbejder.”
Tonny Nielsen forklarer, at samarbejdet med Add Value har hjulpet Maxi Zoo med at klarlægge sine udfordringer og muligheder.
”Vi føler, at Add Value forstod vores koncept, og jeg er meget glad for, at vi valgte dem til at forestå processen. Add Value har udviklet en meget brugbar løsning, som har samlet Maxi Zoo som organisation.”